Jeppe Bjerre Degn

Country Manager

MØD JEPPE

Jeppe er endnu et levenede bevis på, hvordan man kan udvikle sig i restaurationsbranchen. Jeppe har været hos DiningSix i seks år og har i dag ansvaret for driften i alle DiningSix restauranter.
Godt gået? JA!

Vi er heldige at have Jeppe B med på holdet – alle burde have sig en kollega som ham. Her kan du læse en bid af Jeppes historie.

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle blive så længe


” Jeg startede som deltidstjener og arbejdede i restauranten, mens jeg læste. Jeg havde min første prøvevagt d. 24/3 2016, så jeg har arbejdet i Diningsix i lidt over seks år. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle blive så længe. Det var egentlig meningen at jeg skulle læse videre med det samme, men havde lige seks måneder inden jeg skulle starte igen, så jeg takkede ja til at gå fuld tid i den periode.

Jeg blev fuldstændigt fanget i det sindssygt gode fællesskab, og muligheden for at få helt vildt meget ansvar i en forholdsvis ung alder. Nu er der gået seks år og jeg fik aldrig startet studiet op igen…… (ikke endnu, i hvert fald).


Det er sindssygt tiltalende, at man har så fleksibel en hverdag og spænde ansvarsområder, men det helt store trækplaster er helt klart fællesskabet. Det er godt nok dejligt at møde på arbejde hver eneste dag 


I dag kan jeg med ro i maven sige, at jeg har gjort karriere i restaurationsbranchen

Det bedste branchen har givet mig, er muligheden for at udvikle mine lederegenskaber så meget, så hurtigt. Den har givet mig sindssygt meget hår på brystet, og har været med til at udvikle mig ekstremt meget som person.

Jeg var hele tiden blevet informeret om, at der var mange muligheder for en karriere i branchen. Det troede jeg ikke på i lang tid…

Jeg startede som deltidstjener og i dag har jeg ansvaret for al drift i alle DiningSix restauranter. Det har været en lang rejse og der har krævet hårdt arbejde, men i dag kan jeg med ro i maven sige, at jeg har gjort karriere i restaurationsbranchen.

Se flere portrætter