God tid giver god rabat – Bestil 15 dage i forvejen og få 15 % rabat – kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter

Forårsmenu
Tilberedningsvejledning


OBS! LÅG TAGES AF ALLE ELEMENTER, FØR DE SÆTTES I OVNEN

  1. Start med at tænde for din varmluftsovn180° før i spiser forretten
  2. Ca 20 minutter før, I ønsker at spise hovedret sættes grisenakke, okseroast og brødet ind i ovnen.
  3. Sæt minuturet på 18 minutter.
  4. Når uret ringer tager du kødet & brødet ud, skæres i skiver og serverer sammen med de øvrige elementer til hovedretten.

Dobbelttjek gerne ved at benytte et stegetermometer, om oksekødet skal have en kernetemperatur på 56°

HUSK at se og mærk på maden. Tiderne kan varierer afhængigt af oven og antal af kuverter. 

OBS! Find gerne én i selskabet, der har styr på at skære kød ud, da dette er meget afgørende for mørheden. En god hovedregel er, at man altid skærer MOD kødfibrene. Skær kødet i den ønskede tykkelse (vi anbefaler 0,5 cm eller tyndere). Det er vigtigt at give kødet rigeligt med salt efter udskæringen.

Hvordan skær du kødet


Hvordan kødet skæres ud, er afgørende for mørheden. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skære kødet ud. Der findes ikke to stykker kød, der er helt ens.

Derfor er det vigtigt at understrege, at vores guide er vejledende. Det er vigtigt, at du kigger på fibrene i kødet. En god hovedregel er, at man altid skærer mod og IKKE langs med kødfibrene. Du kan se og læse om vores fire vejledende steps på billedet herunder. 

1. Start med at dele stegen på midten, som vist på billedet.

2. Du har nu to dele. Stegen har en “hale” og et “hovedstykke”.

  • Halen er den ende, hvor kødet snævrer lidt ind (delen, der ligger til venstre på brættet).
  • Hovedstykket er den ende hvor kødet er bredest i begge ender (Delen, der ligger til højre på brættet).

Kig på fibrene i kødet inden du skærer. Sørg for at du skærer fibrene over og ikke skærer langs med fibrene.

3. Start med at tage hovedstykket og drej det 90 grader på skærebrættet. Skær nu stegen på tværs af stegens korteste side, som vist på billede 3. Vi anbefaler at skære skiverne ca. 0,5 cm.

4. Tag nu halen og skær skiverne fra den bredeste til den smalleste ende, som vist på billede 4. Hold øje med kødfibrene undervejs. Hvis halen “drejer”, skal du højst sandsynligt følge dens bue under udskæringen.