Om Slap Af:

Slap Af har i en lang årrække været det foretrukne mødested for mange århusianere, og det er der en særlig grund til. På den lille restaurant i det charmerende Latinerkvarter er atmosfære samt den personlige og afslappede service nemlig i højsædet. Samtidig sørger restaurantens dygtige kokke for, at maden er både spændende og velsmagende og selvfølgelig tilberedt af årstidens friske råvarer med udgangspunkt i nordiske og lokale råvarer. Dette kombineret med traditionelle tilberedningsformer giver gæsten en smagfuld og visuel stærk restaurantoplevelse.

Jobbet

Som kok på Slap Af vil du stå for vagtplanlægning samt ledelse af det øvrige køkkenpersonale. Ligeledes vil du deltage i opbakning i dagtimerne, ligesom du vil stå for bestilling og modtagelse af varer. Sidst, men ikke mindst, vil du stå ved roret under service i aftentimerne.

Bliv en del af teamet

Vi bestræber os hver dag på at give vores gæster en særlig og fuldkommen restaurant- og madoplevelse baseret på høj kvalitet samt personlig og nærværende service. Som en del af køkkenteamet er din fornemmeste opgave at give vores gæster en særlig og fuldkommen restaurantoplevelse gennem passion, kvalitet, dygtighed og finesse.

Hvem er du?

  • Har en stor passion for madlavning, hvor du altid stræber efter at gøre dit allerbedste og har kvalitet og gæsteoplevelse i fokus
  • En udpræget holdspiller med et positivt sind og konstruktiv attitude
  • Har et højt arbejdstempo og kan lide at have travlt
  • Er både struktureret, stabil og fleksibel i din arbejdsholdning

Vi kan tilbyde:

  • En ung og dynamisk arbejdsplads i en koncern, der er i konstant udvikling
  • En ambitiøs arbejdsplads med et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • Unikt sammenhold blandt medarbejderne internt såvel som på tværs af koncernens øvrige restauranterne
  • Medbestemmelse i udarbejdelse af menuer
  • Medbestemmelse i vagtplaner
  • Løn efter kvalifikationer og fordelagtige personalegoder

Kunne du tænke dig at blive en del af teamet? Send da en motiveret ansøgning samt dit CV til job@diningsix.dk. Vi evaluerer ansøgningerne løbende og besætter stillingerne så snart, vi har fundet de helt rigtige kandidater.