Alle ønsker sig en nytårsfest, som gæsterne sent vil glemme. Men føler du dig allerede nu en smule stresset over alt, der skal planlægges til årets sidste fest? Fortvivl ej – Nu er DiningSix nemlig klar med dette års nytårsmenu. Så lad DiningSix stå for maden; så er du sikret en både smagfuld og vellykket afslutning på det gamle år og en god start på det nye.

For mange er nytårsaften årets fest, og man kan blive helt udmattet af at tænke på alle de forberedelser, det medfører. Men det er der råd for, når DiningSix nu præsenterer årets nytårsmenu, som kan bestilles som catering. DiningSix står bag restaurantkoncepterne KöD, Basso, Slap Af & Klokken.Nytårsmenuen består igen i år af tre lækkert sammensatte retter, der rummer alt, hvad årets sidste aften bør indeholde: Nytårsfisk, okse & chokolade.

NYTÅRSMENU 2018

 

Forret

Cremet bisque på jomfruhummer med smørporcheret nytårsfisk, grøntsager fra Lammefjorden, crumble på rug samt urteolie med kaffir

Hovedret

Langtidstilberedt okse fra Uruguay med rosmarin & havsalt, kartoffelgratin med hvidløg & urter samt kraftig sauce på svampe & okse. Hertil variation af syltede bær, grillede borettane løg i balsamico samt blød gulerodspuré

Dessert

Kraftigt fransk chokoladekage med luftig polynesisk vaniljecreme, hvidt chokoladerør, kagecrumble med farin samt syrlig hindbærkompot

* Nytårsmenuen kan også bestilles i en vegetarisk udgave

Menuen kan tilberedes og anrettes af alle og efter blot nem og kort tilberedning er maden klar til servering. Så alt, du skal sørge for, er at hygge om dine gæster og nyde årets mest festlige aften. Udover den 3-retters nytårsmenu har DiningSix også sammensat en tillægspakke, der indeholder både snacks, kransekage og natmad – perfekt til den fuldendte nytårsaften!

EARLY BIRD

Selvom vi først lige er gået ind i oktober måned, mener Morten Pedersen, Direktør i DiningSix, ikke at det er for tidligt at overveje. Derfor giver DiningSix alle, der bestiller Nytårsmaden 2018 inden 31. oktober, muligheden for at vinde et gavekort på 5.000 kroner til én af koncernens restauranter.

Sidste år gik vores nytårsmenu som varmt brød, og vi kunne melde udsolgt allerede den 21. december. Det er helt klart en tendens, som vi tror vil fortsætte, da folk oftest hellere vil bruge tiden på gæsterne end i køkkenet. Så når folk allerede har besluttet at bestille nytårsmaden ude fra, så vil jeg råde dem til at være ude i god tid i år, siger Morten Pedersen