Nyt samarbejde: Musik leveret af Le Gammeltoft

3. november 2017

Musik og mad går op i en højere enhed, når vores gæsters restaurantoplevelse fremover vil blive krydret med sprøde toner fra højttaleren i samtlige af vores restauranter. Musikken er særligt tilpasset lejligheden og er sammensat af DJ og radiovært Le Gammeltoft.

Af: Stine Skonning Plasmann-Hansen, PR & Kommunikationsansvarlig, DiningSix

DiningSix er stolte af at kunne præsentere det nyligt indgåede samarbejde med Le Gammeltoft. Le er en dygtig DJ, garvet radiovært, og så er hun medejer og CEO af pladeselskabet Sound Of Copenhagen Records samt det online kultursite Heartbeats (www.heartbeats.dk), der kontinuerligt formidler et bredt udvalg af nyheder med alt fra politiske emner til musik.

Dette var blot for at nævne en lille bid af Le’s musikrejse gennem tiden. Vi har altså at gøre med en Qvinde med mange bolde i luften, og nu har hun valgt at gribe en bold sammen med os i DiningSix. Le har nemlig kreeret nogle helt særlige playlister, der skal forkæle gæsterne i vores fem restauranter: KöD Aarhus, KöD København, KöD Vesterbro, Slap Af og Basso Aarhus.

Playlisterne er kreeret til at støtte op om den intimitet samt hyggelige stemning, man deler, når man nyder en god madoplevelse sammen. I weekenderne – og ved særlige festlige lejligheder – vil der sidst på aftenen blive skruet en smule op for de mere funky toner, for at støtte op om feststemningen:

Jeg har set frem til det her samarbejde, hvor det spændende har ligget i dét at skulle få mad og musik til at gå op i en højere enhed og tilsammen give jeres gæster en samlet god restaurantoplevelse, fortæller Le Gammeltoft

I kan følge Le Gammeltoft på hendes musikalske rejse på diverse medier, herunder Facebook (@legammeltoftfb) og Instagram (@legammeltoft). Desuden skal der lyde en opfordring til at kigge forbi Heartbeats – sitet er virkelig et besøg værd!