MARKETING- OG KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT

Vi søger en praktikant til at indgå i marketingteamet på vores kontor i København. Er du marketing eller kommunikationsstuderende, har du mod på at prøve kræfter med en data-drevet virksomhed i restaurationsbranchen og har du et mix mellem kreativt og analyserende mindset? Så er vi godt på vej til at blive et match!

Vi elsker mad og gode oplevelser – og at kombinere de to ting for vores gæster. Det er vores fornemmeste opgave at gøre både tidligere, nuværende og potentielle gæster opmærksomme på os. Derfor søger vi hele tiden nye og spændende måder at nå ud til vores gæster på, for at sikre, at vi er dem de tænker på og vælger, når de vil ud og have en god madoplevelse. 

Arbejdsopgaverne hos os varierer og du vil få berøring med hele kommunikations- og marketingfladen så du får muligheden for at koble praksis sammen med teori. Vi har en ”do’er-kultur” og derfor forventes det at du tager fat, griber bolden og løber videre med den. Samtidigt så tror vi også på at læring kommer med praksis og derfor vil du få reelle opgaver at arbejde med – og vi er meget åbne for idéer og at teste nye ting af.

Hvilken uddannelse du læser, er ikke så vigtigt. Allervigtigst er det, at du har lysten, energien og drivet, samt at du læser noget inden for marketing eller kommunikation.

Vi skal sammen sætte en ramme for de opgaver som du skal løse og de vil delvist være defineret af hvad du har af kompetencer, samt hvad du finder interessant. Du skal dog forvente – og trives i – at blive udfordret. Det betyder også at du skal være løsningsorienteret og en problemknuser.

DINE OPGAVER VIL BLANDT ANDET BESTÅ AF…

… at indgå i marketingteamet på lige fod med dine kollegaer.

… at skrive tekster til SoMe, websites, nyhedsbreve osv.

… at lave opslag på SoMe.

… at assistere med at tilrettelægge, filme og klippe video.

… at fotografere og assistere vores fotograf på opgaver.

… at udarbejde grafikker til diverse platforme.

… at koordinere indsatser på kryds og tværs af organisationen.

DU ER…

… åben, imødekommende og ydmyg.

… ivrig efter at lære noget og at løbe med egne opgaver.

… god til at holde overblik.

… kreativ og idérig.

… god til at køre en opgave fra start til slut.

… dygtig til at skrive på dansk.

… nysgerrig på marketing/kommunikation og oplevelsesindustrien.

… velformuleret i såvel skrift som tale (dansk+engelsk). Hvis du også mestrer norsk er dette en fordel.

VI ER…

DiningSix er virksomheden bag de succesfulde restauranter KöD, Basso, Klokken, Feed Bistro og Keyser Social, der alle er beliggende på centrale placeringer i hhv. Aarhus, København og Oslo. Derudover består DiningSix også af en cateringafdeling, samt den nyligt erhvervede burgerkæde Burger Shack, der findes 12 steder rundt om i Danmark.

Vi har hovedkontor midt i København på Vestergade, såvel som et kontor i Aarhus og en satellit i Oslo.

Du bliver en del af et ungt marketingteam der varetager marketing for alle restauranterne i DiningSix. Det betyder at vi dagligt håndterer mange budskaber til mange målgrupper på mange platforme.

DiningSix har mange fordelagtige personalegoder og spændende personalearrangementer 

VILKÅR

Vi vil rigtig gerne finde den helt rigtige kandidat og er derfor fleksible i forhold til opstart. Vi ser dog helst at man kan starte august eller september 2022.

Ansøgninger modtages løbende og derfor afholdes samtaler også løbende.

Lyder det som noget for dig? Så udfyld formularen herunder (vi modtager ikke ansøgninger via andre kanaler end formularen).

Spørgsmål til stillingen? Kontakt Chief Marketing Officer Lars Østergaard på lo@diningsix.dk.

Navn(Required)
Slip fil her eller
Max. file size: 1 GB.
    Her skal du uploade din ansøgning og eventuelt CV. Gerne i PDF-format.
    Dette felt er til validering og bør ikke ændres.