Klokken Aarhus lancerer smørrebrød som take away med fantastisk tilbud. Menuen hos Klokken består af traditionelle, danske retter såsom stjerneskud, pariserbøf og stegt flæsk med persillesovs, men tæller selvfølgelig også en lang række smørrebrødsklassikere. Smørrebrød er en stor del af dansk historie og kultur. Selv efter 100 år er det stadig en favorit blandt de fleste; unge som ældre. Bliv klogere på Klokkens smørrebrød her.

I samarbejde med Thomas Kørschen, Brand Manager – Klokken

Oprindeligt var smørrebrød et stykke brød, hvorpå der var smurt et lag smør eller margarine, som blev toppet med pålæg. I 1800-tallet tog man den simple mad til et nyt niveau, da man begyndte at eksperimentere med højtbelagt smørrebrød – flere lag pålæg på selvsamme smørbelagte brød. Sidstnævnte er nok det, de fleste danskere forbinder med smørrebrød. Førstnævnte forbindes nok nærmere med en lun madpakke-mad.

Hos Klokken Aarhus er smørrebrødet naturligvis højtbelagt med både pålæg og kærlighed. Der vil være en ordentlig håndfuld smørrebrød at vælge i mellem. Fælles for dem er, at der ikke er eksperimenteret med ny nordiske tiltag, men at det er genkendelige danske smørrebrødsanretninger, der smager af Danmark.

ÅBNINGSTILBUD: 

For at fejre restaurantens åbning er der strikket et specielt take away-tilbud sammen. Du kan i hele juli og august bestille 5 stykker smørrebrød for kun 150 kroner. De enkelte stykker smørrebrød er sammensat af Klokkens køkken.

Nogen vil påstå, at smørrebrød alene er grunden til, at Danmark af flere omgange er blevet kåret som verdens lykkeligste land. Derfor tilbyder Klokken også smørrebrød som take-away. Uanset, om det blot er til dig og dine kammerater, en virksomhed, et større selskab eller andet, så vil restauranten gøre alt for at imødekomme behovet.

Bestil dit smørrebrød her:

Smørrebrødet er, ligesom de andre retter på menukortet, naturligvis lavet med omtanke for både råvarerne og smagen. Frisk fisk bliver leveret til restauranten dagligt og sildene bliver marineret og stegt efter mormors opskrift. Brødet er bagt efter egen opskrift og emmer af både smag og konsistens.

Alt bliver lavet fra bunden. Vi springer ikke over hvor gærdet er lavest, og det kan smages, fortæller Robert Nørgaard Hansen, Køkkenchef hos Klokken Aarhus

Selvom det kan være svært at have én favorit blandt noget så helligt som smørrebrød, så er Robert alligevel en anelse mere sulten efter særligt ét bestemt stykke:

 Jeg elsker kartoffelmaden! Det er et ærligt stykke smørrebrød sprængfyldt med smag. Og så gør det ikke noget, der både er almindelige, syltede og ristede løg på, fortæller han.