Junior-udvikler søges i København

Er du studerende og søger et studierelevant job så er her chancen. Vi søger en junior-udvikler til internt styringssystem.

Vil du være med til at videreudvikle hjertet i en virksomhed i vækst? Elsker du at finde på nye tiltag og lære om nye teknologier? Så er du den helt rette person for DiningSix A/S. Vi søger lige nu en nytænkende, dygtig og grundig junior-udvikler på deltid til at indgå i vores tech-team.

DiningSix er driftsvirksomheden bag restaurantkoncepterne KöD, Basso, Klokken og Keyser Social, samt har en anpart i cocktailbaren LouLou, som alle er beliggende på centrale placeringer i hhv. København, Aarhus og Oslo. Vi er i en rivende udvikling og ser digitalisering som den naturlige vej mod at vokse endnu mere. Som udvikler i DiningSix kommer du således til at spille en vigtig rolle på vores tech-team, der hver dag arbejder for at udvikle vores digitale platforme for at øge vækst og salg. Teamet består i forvejen af en full-stack udvikler som vil være med i din læringsprocess.

Vi er en restaurantkoncern som ikke tænker helt som de fleste restauranter. Vi har data og IT dreven. Vi har netop opkøbt Burger Shack til vores portefølje som i forvejen har med en del restaurantbrands at gøre.

I første omgang timelønnet, men mulighed for mange timer og nok også på sigt fuldtidsstilling. Afdelingen er ansvarlig for at forbedre vores interne værktøjer til drift, rapportering og support af vores restauranter og catering-afdeling. Vi leder derfor efter en lærenem junior-udvikler, som er struktureret og disciplineret.

Hvem er du?

Vi er på udkig efter en udvikler, der formår at tage ansvar fra første dag. Du er lærenem og klar på at løse opgaver som måske kræver at du skal lære nye ting. Du foretrækker kvalitet og sætter en ære i at udvikle fremtidssikrende løsninger. Derudover er det et kæmpe plus, hvis du elsker at følge med i og tale om de nyeste værktøjer, standarder og trends inden for udvikling, da vi gerne vil være forrest i feltet med vores tilgang til udvikling.

Profil & Krav

  • Du har erfaring med: HTML, CSS, Javascript, PHP
  • Desuden er det et kæmpe plus, hvis du har kendskab til Laravel (PHP framework) og moderne frontend-frameworks (f.eks. Vue, React, Angular, Svelte), MySQL eller andre relationelle databaser
  • Du tænker både nyt og hurtigt
  • Du er initiativrig og elsker at finde på nye tiltag
  • Du er altid klar på at lære mere om nye teknologier.
  • Du arbejder selvstændigt og er ikke bange for udfordringer uanset størrelse
  • Du tager ansvar for kvaliteten og færdiggørelsen af egne opgaver
  • Du har lyst til at være en del af en dynamisk arbejdskultur, hvor arbejdsmiljø og gode relationer vægtes højt

Er du den rette til jobbet?

Lyder det som et job for dig, så send din ansøgning til Morten Samson på mailadressen ms@diningsix.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du ligeledes velkommen til at kontakte Morten Samson via E-mail eller på telefon +45 28 30 93 92. Vi afholder løbende jobsamtaler og ansætter, når den rette profil er fundet.

  • Løn efter kvalifikation
  • Kontor i København
  • Masser af gode fordele på restauranterne og andre personale fordele
  • En del af et ungt dynamisk team i en branche med masser af fart og spændende udvikling.