Evner du at formidle kompliceret data i øjenhøjde?

Vil du være med til at skabe en ny afdeling i en virksomhed i vækst? Elsker du data, tal, KPI´er, Excel og lignende? Så er du den helt rette person for DiningSix A/S.

Vi har adgang til store mængder data, som vi på nuværende tidspunkt ikke formår at analysere og omsætte. Derfor søger vi nu den helt rigtige person til at være bindeled mellem virksomhedens direktør, salgsafdelingen og marketingafdelingen.

Som Data Analyst arbejder du dybdegående med analyse af virksomhedens data og formår at videreformidle dette i øjenhøjde til relevante personer og afdelinger. Gennem dataindsigt samt klare og handlingsbaserede anbefalinger tilfører du virksomheden værdi og giver DiningSix muligheden for at udvikle sig i den rigtige retning. Du vil dermed få en central rolle i virksomheden og vil have stor indflydelse på udviklingen af denne.

Arbejdsopgaver

Som Data Analyst refererer du til direktøren, og du kommer til at hjælpe de forskellige afdelinger hos DiningSix med diverse arbejdsopgaver, herunder:

  • Måling af marketingkampagner
  • Opsætning og vedligeholdelse af dataudtræk og rapportering
  • Optimering og controlling af virksomheden
  • Udarbejdelse af analyser
  • Dataudtræk
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Profil og krav

Den efterspurgte profil skal besidde tekniske samt stærke analytiske evner. Der er endvidere behov for en profil, som trives i en travl hverdag med udsigten til at arbejde selvstændigt. Derudover søges en profil, der er både resultatorienteret, struktureret, perfektionistisk, initiativrig og fleksibel i sin arbejdstilgang. Kommunikationen i virksomheden foregår på både dansk og engelsk, hvorfor profilen skal mestre begge sprog både mundtligt og skriftligt.

Nedenstående kvalifikationer er en fordel:

  • Naturlig interesse for mad samt erfaring/indsigt i restaurationsbranchen
  • Uddannelse på min. bachelor niveau og/eller dokumenteret erfaring med statistik på højt niveau
  • Kendskab til systemer fra restaurationsbranchen, herunder f.eks. Planday, Ajour, DinnerBooking etc.
  • Erfaring med kodning
  • Erfaren med Google Analytics, Facebook annonce konti, Plecto mv.
  • Erfaring med E-commerce og webshop-optimering
  • Dygtig til Excel samt Officepakken generelt
  • Selvstændig og initiativrig
  • Erfaring med E-conomic

Vi tilbyder

En spændende og lærerig fuldtidsstilling, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer i et uformelt og åbent arbejdsmiljø. Derudover er der mulighed for fleksible arbejdstider. Du vil komme til at arbejde på vores kontor i København K lige ved Nørreport, men der også mulighed for arbejdsplads hjemme eller andre steder til tider.

Er du den rette til jobbet?

Lyder det som et job for dig, så send din ansøgning og dit CV til Direktør Morten Pedersen på mailadressen mp@diningsix.dk inden den 5. oktober 2018.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til kontakte Morten Pedersen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

DiningSix A/S

Nørregade 28a
DK-1165 København K

+45 69156982
info@diningsix.dk

www.diningsix.dk
CVR: 38342835

 

Læs vores Privatlivs- og Cookiepolitik